lørdag, maj 30, 2009

Kunsten at shoppe

Jeg er ved at vokse mig lidt stor, kun en smule stor. Har taget *gisp* 5,3 kg på siden min startvægt, og det går ikke ubemærket af herhjemme. En af lægerne på arbejdet siger "bare vent, bare vent" - hans kone er næsten ved at nedkomme med barn nr. 3. Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om de vægt kommentarer. VETO.

For noget tid siden besluttede jeg, at jeg trængte til noget nyt tøj, især bukser, nederdele eller knickers da jeg KUN *gisp* har 1 par jeans fra H&M mama og ellers bruger jeg kjoler, det holder ikke i længden, og er træt af de jeans. Jeg fik min mor med, og min mor fik min mormor med, så var det ellers en tur i gågaden i Roskilde fredag eftermiddag.

Men shit det var svært, der var intet jeg kunne lide/være i, helt seriøs, meget af det er konet eller for poppet, FOR praktisk, noget af det lignede kopier af tøj fra Jagt&Fiskeri. Kedelige bluser med bånd, kedelige knickers med elastik ved knæet, så man ser rund ud fra hage til knæ.
Knap så kedelige nederdele men de var ikke til at vokse i.
Jeg ved godt at jeg skal tænke praktisk og behageligt, men jeg er lidt træt af at man let kommer til at ende i joggingbukser, eller i hvertfald til at føle sig som et par grå slidte joggingbukser med knæ. Øv.
Vil have noget smart, noget jeg "plejer" at gå i men med plads til maven, lårene og hvad der ellers må komme hen ad vejen. Jeg vil ha'!

Stakkels mor og mormor, men det endte godt.
Kom hjem med 1 par hvide hørbukser fra H&M mama, 1 par grøn/pink blomstrede bomuldsbukser fra Saint Tropez, 1 jumpsuit med stropper og lange ben og små blå blomster og så en sort badedragt fra H&M mama. Og så har jeg byttet mig til en jeans nederdel fra H&M mama på Trendsales som skulle være lige på trapperne.
- stor tak til mor og mormor som bidragede økonomisk! Iøvrigt også en stor ros til en meget tålmodig ekspedient i Bestellers, som argumenterede, hentede tøj og var smilende glad, mens jeg nærmest lød som en forkælet bridezilla.

Og nu overvejer jeg en snarlig tur til frisøren, for med alt det fine tøj forneden kan jeg ikke gå rundt og ligne joggingbukser på issen.

Go' pinse

2 kommentarer:

Maiken sagde ...

Det lyder til at du fik dig et par gode sager - det er absolut ikke let.
Jeg havde også mit besvær, jeg syntes at h&ms mama-afd lignende en mormor-afd. Bestsellers havde meget fint, de kom med på noderne, det var bare ikke altid min stil, og prisen var sommetider lidt pebret.

Livet blandt stiletter og mursten sagde ...

Ja, sådan har jeg det også. Dog er der som regel kun de små størrelser i Bestellers, og jeg kan slet ikke klemme mig ned i en str small, og især ikke med ekstra på sidebenene.