onsdag, oktober 28, 2009

Lige her

Jeg er lige her. Og bloggen fungerer stadig, skal bare liiige...fodre en baby, lægge en vask over, rense flasker...tjekke mails, lufte barnevogn, lufte hunde og så skal jeg have noget mad indenbords.

Men jeg er her, og hverdagen går i bedste velgående, rutiner er ved at blive indarbejdet.
Jeg vil godt sige til jer som er lidt baby forskrækket, det ER ikke så hårdt som de skriver i bøgerne, selvfølgelig er det træls at baby brokker sig for 4 gang på 1 time, selvfølgelig er det ih altså, når baby skider igen når den rene ble har siddet på i 3 min. Selvfølgelig er det besværligt når baby gylper på dit tøj, 10 min. inden du skal ud af døren.
Men det er absolut til at overleve, når man tænker på de gode ting.
Jeg har endda haft lidt tid foran symaskinen, det er blevet til 2 suttesnore, den ene har jeg givet væk og den anden beholder jeg. Har ikke lige fået taget billeder.
Jeg tænker lidt om jeg skulle lave en DIY på dersens suttesnore, for de sælges til skyhøje priser, men er super nemme og billige at lave selv.
Vigga er efterhånden 5 uger, sover stadig om natten, smiler og snakker en masse. Hun er generelt glad og rigtig nem. Men jo, hun kan godt blive sur ;-)
Jeg HAR vist vundet i lotteriet.

Ingen kommentarer: