fredag, april 16, 2010

Forårsnyt til store og små

Der har været lidt stille her, igen igen, men har haft nok at se til. Vi har fået købt ind til skur og hegn, skuret er sat op og hegnet er næsten oppe. Det har været et kæmpe arbejde(!) og har betydet at jeg har været "alene" med Vigga fra 7 morgen til hun blir puttet om aftenen for K har arbejdet og arbejdet - og gør det stadig.

Men det har været tid til de sædvanlige syslerier. Jeg har lææænge pønset på at sy en forårsjakke til Vigga, som sagt så gjort.
Model fra Gynthers bog, jeg er OK tilfreds. Synes faktisk at den er blevet lidt kedelig, næste gang bruger jeg nok mønstret yderst og ensfarvet inderst.
Den er ikke foret, så lige pt. bruger Vigga den med en striktrøje under. Der blev en lille hjelm uden foer af resterne, den sidder dog ikke så godt på Vigga, men sød er den.
Stof er fra Stof&Stil, knapperne er betrukket med foer stoffet.

Jakke og hjelm in action - dragen er en nyindkøbt sandkasse fra Kvickly, den er så fantastisk og til 179 kr, måtte jeg slå til. Dagen efter fandt jeg en mini spand + tilbehør (bl.a. en meget lille vandekande!) med Barbapapa så nu mangler vi bare sand.

Jeg har også fået syet det sidste på dette. Jeg er så glad for de gule velourbukser og bruger dem til alt, så et par i grøn er det blevet til, med sølv rib, bare fordi.
T-shirten er fra en opklippet dame bluse, jeg har udnyttet knapperne foran og ladet dem blive i for en ekstra detalje. Der er pufærmer også.


Den 1. april havde min niece fødselsdag, 1 år! Hvor tiden dog flyver - og jeg var nødt til at afprøve et ballonnederdel mønster jeg har fået fingrene i.
Så det var en oplagt gave, er den ikke sød! Og Lærke ligeså :) (tak søs, for jeg måtte lægge billede ind af din lækre tøs).

1 kommentar:

mor sagde ...

....altså .... har de to smukke tøser ikke ens næser... eller er det bare mig :D ... gener der træder igennem hva´?