mandag, marts 28, 2011

Madplan uge 13

Beklager meget indlægget, men når jeg trykker udgiv, så nægter den at lave linieafstand! Nu hvor jeg har tid til at blogge får i lige ugens madplan - jeg er vist ikke sååå god til at få det lagt herind. Mandag: biksemad med ris Tirsdag: hakkebøffer med flødekartofler og grønt Onsdag: rester Torsdag: panerede rødspætter med bulgursalat (majs, ærter, feta, soltørrede tomater) Fredag: boller i karry med ris og gnavegrønt Lørdag: ikke hjemme Søndag: rester fra fredag

GIVE AWAY

Juhuuu, jeg har lyst til at fejre et eller andet... For noget tid siden fandt jeg en stak lynlåse som jeg købte for snart 600 år siden til tøj (bukser og nederdele) til mig selv, men det gør jeg mig ikke i så meget mere. Og lynlåsene skal jo bruges, så jeg dykkede i restekassen og ud kom disse fine punge.



Alle er foret og der er plastik perler på lynlåsdelen. Garnet som binder perlerne er forseglet, så det går ikke op sådan lige.


De store (øverst) måler ca. 14x10 cm og de små (nederst) måler ca. 10x8 cm.








Kunne du tænke dig en? Jeg udlodder TO punge, navn nr. 1 har første valg og navn 2 har anden valg.



Alt du skal gøre er smide en kommentar om hvilken du kunne tænke dig - hvis du ikke har en blog eller ikke er fra den virkelige verden, så læg også mail. Man må meget gerne linke fra egen blog men ingen tvang.



Vinderen trækkes når jeg slutter min påske ferie; 26. april kl. 20.00.



Vi leges ved :-D

Mere forårs tøj 2011

Her har været lidt stille, vi har gået i store tanker herhjemme med store beslutninger i livet (nej jeg er ikke gravid ;)). Har fået lidt tid her og der til at sy forår/sommertøj til Vigga.

Babyfløjl med prikker, hjemmetegnet model (smal omkring numsen og går ned i ballon forneden). Stoffet er fra Stof2000 og rib fra Stofdillen. Samme model som ovenstående. Stof fra Stof&Stil og rib fra en lokal butik på Vanløse.Disse er jeg helt vild med, helt fantastisk model og kan varieres og udtrykke noget forskelligt afhænger af stoffet. Jeg tænker at de også er fine til en dreng i tyndt denim evt. med seje applikationer. Modellen er EG "Nyt børnetøj 0-4 år" og stof fra Stof2000 - knapperne husker jeg ikke hvorfra :)Vigga skulle lige prøve dem inden det var tid til putning. De er lidt lange nu, men passer fint med sko/sutsko på.

lørdag, marts 19, 2011

Stof farve DIY

Jeg har forsøgt mig ud i stoffarvning sammen med en veninde, ganske sjovt og super nemt.
Det "bløde" er en blanding af velour/tyndt fleece (bomuldpolyester) derfor den lidt støvet farve.
De klare farver er babyfløjl og hør. Der er en meter af hver farve, så der er masser af "nyt" stof.
Stoffet er købt til billig penge hos Silja og stoffarverne fra dylon er fundet fragtfrit og billigere end Matas her.



Disse farver er dem jeg har brugt, til en pakke stof har jeg farvet 4 meter stof og farverne på bomuldsstoffet er blevet SÅ flot, tror sagtens at man kan proppe endnu 1-2 meter i uden at farven bliver lysere.

Overvejer lidt at give stofbleerne en anden farve, for de er noget falmet efterhånden.

søndag, marts 06, 2011

Dagens klovn

Forårets løbemål

Er at gennemføre dette!

Har tilmeldt mig Alt for Damernes kvindeløb i København (5 km!) sammen med min moar.
Synes at det er lidt grænseoverskridende på et eller andet plan, bryder mig ikke synderligt om at løbe sammen med andre, og her er der flere 100 andre... Men jeg er sej, så selvfølgelig gennemfører jeg det ;)

Og så gad jeg godt at smide nogle kg inden vi når til 1. juni.
Idag er dog et helt fantastisk løbevejr, jeg har imorges været ude en tur med Vigga, da vi kom hjem lavede vi hyggelig brunch til K inden vi vækkede ham.

Sommerbukser til mor

Lyse sommerbukser til mor, linningen er sart gul med lyserødt bindebånd.
Modellen er præcis som dem jeg lavede sidste sommer, som noget nyt har jeg lavet indsnit foran og linning istedet for elastik og de sidder 120x bedre, så skal helt sikkert have flere par!

onsdag, marts 02, 2011

Se min smukke samling...

...af mit strækstof (bomulds jersey og isoli), måske ikke så interessant for særlig mange, men jeg synes faktisk at det er smukt at se på med det farvespil.
Og så synes jeg at jersey kan bruges til mange ting, jeg er rigtig glad for kvaliteten, det er så lækkert for Vigga at have på og lege i. Og så kan det lynhurtigt gå igennem overlockeren og vupti færdig.
Jeg har et par stykker mere end billedet, men de er øremærket til noget tøj til mig.
Det på billedet er bare min samling. Jeg har dog lidt tanker til hvad det skal bruges til, men om det bliver som jeg vil må tiden vise.

Synes at det er lidt svært at få brugt det ensfarvede jersey til andet end t-shirt, bluser og foer i bukser.
Måske nogle af jer har nogle ideer til hvad man kan bruge det til?

tirsdag, marts 01, 2011

Kæmpe bunke stofrester bortgives

NB: Begge pakker er afsat.

Jeg har ryddet op i mit stofskab (og fundet mange sjove ting jeg havde glemt), men også en masse stofrester som jeg ikke selv får brugt. Og der er MANGE stykker, nogle er små og andre store. Vintage og nye.

Jeg har sorteret dem i 2 bunker, den ene er fast 100% bomuld og den anden er strækstof + lidt rib (kan bruges som kanter og rib til bluser)

Fast bomuld (og lidt broderi, voksdug osv).
Der er meget mere end billedet lige viser, svært at få det hele med.


Jersey.
Der er kommet lidt mere rib i bunken end på billedet.

Pakkerne gives væk til den første som skriver, sammen eller hver for sig. Blot portoen bliver dækket :)