mandag, november 28, 2011

Fimo knapper

Mens K var i Tyskland i weekenden, havde jeg en veninde på besøg. Vi havde længe snakket om at forsøge os med at lave fimoknapper. Så det var helt oplagt at prøve.
Øvelse gør mester, men det var sjovt at prøve de forskellige teknikker, jeg har allerede ideer til nye knapper. På tords af at det er blevet til rigtig mange knapper i denne omgang, måske skulle man virkelig lære at strikke?




Der er glimmer i stort set dem alle, det er svært at fange effekten. Sommerfuglene lavede vi både i stor og lille, og var helt klart det som krævede mest tid. Pyha!

lørdag, november 26, 2011

Knapperier

Leger med fimo og spiser nybagte boller, livet er skønt :)





Flere billeder af perlerne kommer en af dagene.

- blogget via iPhone

tirsdag, november 22, 2011

Lillesøster

Vi skal have en lillesøster, længe ventet besked. <3
Jeg har været ret sikker (som i virkelig meget sikker, og det tror jeg godt at venner og familie kan bekræfte mig i, haha) at det er endnu en pige vi skal have.
Vi har været til vækstscanning idag, som følge af Viggas lave fødselsvægt skal jeg gå til kontrol denne gang, men det klager jeg ikke over, synes at det er super hyggeligt at kigge ind til maven... og der kunne de bekræfte at det er en lille pige som ligger og mosler derinde.

Det betyder også at jeg kan komme småt i gang med projekt lift, og har besluttet mig for at den skal være lilla, med noget inderstof med farverige sommerfugle som jeg har fundet på eBay (og netop bestilt her til aften!). Billeder af det kommer når jeg har fået stoffet hjem og gået i gang... glæder mig!

søndag, november 20, 2011

Sydate vol. 2

Lidt tøj jeg lavede til sidste sydate, nåede ikke så meget denne gang da jeg vist nok snakkede lidt for meget. Haha.

Glimmer bukser.
Model: Elsebeth Gynther (jeg har glemt bogens titel)
Stof: Stof2000



Vi er tidligt ude med julen i år, den indkøbte julegave blev givet før tid...
Stort hit, den er leget med hver dag siden!



Og så en julenederdel med jersey foer.
Model: Onion 20022
Stof: "lykkepose rest" fra Panduro.

torsdag, november 17, 2011

Tiden flyver...

... opdagede idag at det er 14 dage siden jeg har lagt et nyt indlæg, tiden går bare så stærkt med hverdagen, bachelor (5 uger tilbage!), forberedelser til jul, baby og Viggas værelse.Jeg bliver helt rundtosset af at tænke på det - de dage hvor jeg tænker "hvad skal jeg dog lave", blir der færre af jo mere vi nærmer os julen.

Apropos Viggas værelse, så har vi (eller rettere sagt K har) fået købt seng!
Det er en halvhøj voksen, uden alt tilbehøret og madras.
Den er STOR, og min lille bitte 2760g barn ser meget lille ud ift. sengen.

Men Vigga blev ellevild da hun så den..
Hun sover stadig i åben tremmeseng (det går faktisk godt, hun bliver liggende!) for der er ikke plads til endnu en voksenseng i vores soveværelse, men sengen var en udstillingsmodel til 500 kr, så K slog til. Nu skal vi bare liiige få omrokeret så vi alle kan være her.

Purple rain

Der er jo det der med vintertøjet til ungerne, læste en artikel for noget tid siden, om indkøb af vinterudstyr til børnene. Det kan hurtigt blive en temmelig dyr affære - og der er mange som styrter ud og køber diverse udstyr så snart børnepengene i oktober tikker ind.Undtagen mig :)
Jeg har nemlig været så snusfornuftig i starten af året og købt både flyver og jakke med gode procenter til januarudsaget, begge dele passer trunten perfekt denne sæson. I samme vending vil jeg lige bemærke at hun efter næsten et år stadig (!) passer sølvstøvlerne fra Pom Pom, så jeg har virkelig været heldig.
Det eneste der er røget videre er elefanthuen jeg købte til januar salget, den passede slet ikke til flyveren og jakken i farverne.
Hjemmesyet i uld og velour (blomsten er hæklet af en anden)
Hjemmesyet i dobbelt lag jersey
Flyver fra Reima
Vinterstøvler fra Primigi
(hun har også nogle røde skindsko som er pelsforede,
købte dem til ekstra ekstra udsalg til 25 kr i Kvickly og de passer perfekt!)
Molo jakke (dertil købt sorte skibukser fra H&M)
Derudover har hun et par strikvanter og termovanter begge med stjerner og fra Kvickly.

Og så lidt (slørede) stemnings billeder fra mobilen imorges da vi gik over til vuggestuen.




Og lige om lidt er det tid til at hamstre vinterudstyr til næste vinter (til 2 børn?!).

fredag, november 04, 2011

Travle (kreative) måneder i møde

... eller det bestemmer man jo selv. Men jeg synes at det lyder lidt travlt, jeg har lavet lister (lister er rigtig godt!) idag over de ting der skal ske herhjemme, ikke de store ting, såsom at få solgt vores store sofaer, og heller ikke (alle) de ting der skal ske før at baby2 kan være her.
Men de ting der gør det rart at være her og de ting som gør at man føler sig hjemme og måske får en zen følelse.
De kreative lister lyder:

Maleprojekter (jeg håber at kunne alliere mig med en eller to, som vil male for mig)
- lille kiste til Viggas værelse
- gyngestol til stuen
- sko reol
- 2 stk. børnestole

Syprojekter
- siddepude til kiste
- hynde til gyngestol
- forhæng til sko reol
- puder til Viggas værelse

Andet
- male/tapetsere/wallsticker til Viggas værelse
- tapetsere børnestolene

Udover at jeg godt kunne tænke mig, at få gjort mere eller mindre det hele inden baby2 melder sin ankomst, så er der også liiige den der bachelor som skal afleveres om 6½ uger. gisp
Heldigvis melder baby2 først sin ankomst om ca. 18 uger, så mon ikke der er tid nok ;)